Speramus

I 2015 blev Speramus etableret som en informationskilde om sekter i Danmark og drives af undertegnede Marianne Willert og anonyme frivillige. I mange år, særligt mens jeg uddannede mig indenfor hypnose, har jeg arbejdet frivilligt og bistået personer, der henvendte sig for at dele og få hjælp til at bearbejde deres oplevelser samt studerende og journalister, der søgte information om sekter.
 
I min klinik tilbydes traumeforløsende behandlinger, så du kan føle dig rolig i hoved og sjæl samt let i kroppen.
 

Specialist i sekterisme og traumeforløsning 

Jeg er certificeret hypnoterapeut og kinesiologistuderende og har specialiseret mig inden for sekterisme og traumeforløsning. Derudover er jeg certificeret Mastercoach fra Sofia Manning, hvor et af mine master-specialer er stress. Jeg har også kursus i traumeforløsende tankefeltterapi.
 
Har du forladt et sekterisk fællesskab, der måske har været dit fundament i mange år, kan du stå over for en række udfordringer som manglende identitet, frustration, vrede, skuffelse, følelse af fortabthed og nedsat livslyst. Jeg har en dyb forståelse for de komplekse mekanismer, som sekter anvender og ofte kan blot en enkelt session medføre mærkbare positive forandringer, og du vil forlade klinikken med en fornyet energi, øget livslyst og værktøjer, der kan hjælpe dig fremadrettet til at genfinde din indre styrke, og er du pårørende vil du være bedre i stand til at håndtere situationen.
 

En familes pris

Læs bogen "En families pris" om en families svigt i Bibel og Missionscentret i Thisted. Bogen er skrevet under pseudonym. Speramus er bekendt med forfatterens rigtige navn og har fået tilladelse til at udgive bogen her på hjemmesiden.

En families pris
 

 

Sekterisme

En sekt er et fællesskab, hvor mange vælger at blive, selvom det af andre opfattes som helt ekstremt. Fælles for mange sekter er, at de alle har en tro, som de hver især lever efter, eller en karismatisk leders anvisninger, i et lukket fællesskab. Det som gør det sekterisk er, når der kun er en sandhed. Når det som sker i sekten, er det eneste rigtige.

Ofte er det en karismatisk leder, der sætter dagsordenen for, hvordan tilhængere af sekten, skal leve deres liv. Mange bliver fascineret over den udstråling, den energi vedkommende har. Men hvorfor bliver de der? Man hører jo historier om, hvordan folk har fundet sig i misbrug, hvis ikke fysisk afstraffelse, så åndeligt misbrug og endda hører man også om seksuelt misbrug. Det sker, fordi de er blevet styret og fortalt, hvordan de skal leve deres liv. De bliver måske fortalt, at "det onde" venter, hvis de forlader fællesskabet. At det vil være en dødssynd at forlade fællesskabet. De bliver måske også fortalt, at de ikke vil kunne klare sig udenfor. Mange bliver underkuet og mister deres identitet. De var måske glade, udadvendte og frimodige engang, mens de nu er blevet mere indesluttede.

Er du i en sekt, så husk, at det altid står dig frit for at forlade sekten. At komme væk. Væk fra sekten, væk fra det usunde fællesskab og ud i friheden. Den frihed, hvor du selv bestemmer alt. Det er dit liv. Dit valg. Du er altid fri til at gå din vej! Og du behøver ikke begrunde det. Pak blot dine ting og gå.
 

Hvad kendetegner en sekt?

Diktatoriske, karismatiske åndelige ledere som sætter sig selv højere end sektens medlemmer og som mener at have "nøglen til den sande vej". Er i opposition til det etablerede samfund og har som regel en skræddersyet idé om, hvordan samfundet bør indrettes og fungere.

Sekter lukker sig om folk og isolerer dem. Der er strenge leveregler og en kontrollerende adfærd. Medlemmer behandles forskelligt alt efter, om de er med i inderkredsen, yderkredsen eller er en del af ledelsen.

Udvikling af eget internt sprog. For uvedkommende vil mange af ordene være fuldkommen uforståelige. Den enkeltes identitet erstattes med tiden af en ny gruppeidentitet. Nogle får nye navne.

Der sanktioneres/belønnes af ledelsen alt efter, hvordan ledelsen ønsker folk skal tænke og handle.

Medlemmer rekrutteres ofte gradvist. Det kan være via "lokkende" selvudviklingskurser, og som mange ved, forsøger Scientology at rekruttere nye medlemmer ved at tilbyde en "gratis stress-test”. Først siden hen afsløres den fulde dagsorden.

Bor folk udenfor sekten, er der oftest krav om deltagelse i et antal kurser og måske krav om fremmøde til eksempelvis meditation op til flere gange dagligt. Der kan også være tale om et fast månedligt beløb, som betales til sekten eller en procentdel af ens løn.
 

Er du i tvivl, om du er en del af en sekt?

Føler du dig styret? Lader du dig styre? Føler du, at du er ved at miste dig selv? At du ikke kan genkende dig selv? Lever du efter nogle regler, du ikke selv har sat? Bliver du fortalt, hvem du skal omgåes og hvad tøj, du skal have på? Hvad du skal spise? Hvornår og med hvem, du skal have sex? Lever du isoleret fra omverden? Bliver du fortalt, hvilke tanker, der er gode og hvad du skal tænke og især, hvad du ikke må tænke? Blev du taget imod med åbne arme, da du kom der første gang? var alle særlig kærlige mod dig? Måske fik du gaver? Har du fået et specielt navn, som du hedder, når du er sammen med de andre? Tales der om guddommelige kræfter, hvor I sammen kan omvende samfundet udenfor? Føler du at du nogle gange, bliver testet? At man lige skal se, hvor stærk du er i troen?

Kan du nikke ja til noget af det, ja, så er du nok i en sekt. Spørger du nogen, om det er en sekt, vil svaret være nej. Så brug din sunde fornuft. Følg din egen mavefornemmelse. Har du brug for en, at dele dine tanker med, er du altid velkommen til at skrive til Speramus. 

Bliver du fastholdt i et religiøst eller alternativt miljø, eller kender nogen, der gør, og vil vide mere? Befinder du dig i et fællesskab, hvor der ikke er plads til kritisk tankegang? Er du stadig ikke helt sikker? Så læs mere her. Forhåbentlig vil læsestoffet give stof til eftertanke og hjælpe dig til at få sat ord på, hvad der ledte dig til sekten og til at finde frem til en bedre løsning.
 

Hjernevask

Udmeldinger fra en sektleder kan være meget manipulerende og sygelige, hvor man kan blive "forført/ hjernevasket". Det kan være meget opløftende og udviklende, når man kan nå frem til nye erkendelser, og sker det bevidst, er det både sundt og vigtigt for den enkelte, som en del af udviklingen i livet. Når man ikke er bevidst om, det sker, opstår problemer/ubehag, og man kan opleve, at blive "hjernevasket" og miste sin kritiske sans.

​Når det ikke sker frivilligt, men sker manipulerende, er det forkert overfor det enkelte menneske. Det bliver for meget​. Det er det, man ofte ser i sekter, hvor der er en karismatisk leder, som ikke lader sig anfægte af udefrakommende hentydninger til, at der udøves sekterisme. Er man kommet under vingerne på en sådan leder, er det enkelte menneske slet ikke klar over, at de bliver "forført" og det er farligt, fordi man mister sin kritiske sans, og på sigt er man ikke længere bevidst om, hvad der er rigtigt og forkert. Man lever nu efter sektlederens overbevisninger fremfor sine egne. Man er ikke klar over, at der er noget, der flytter sig inde i os, man ved ikke, det finder sted. Man gør som "man har fået at vide". Dermed ændres vore holdninger, vi ændrer vores grænser ubevidst og lader måske nogen overtræde vores grænser, og når det sker ubevidst/ufrivilligt, skyldes det den skjulte mekanisme, som sektlederen benytter sig af. Vedkommende fortæller ikke sin dagsorden. Det kan resultere i hjernevask, når man bliver forført på manipulerende vis. Pludselig befinder man sig et andet sted, end man gjorde i udgangspunktet - altså man er en anden person end den, man var, da man kom ind i sekten, eller man gør ting, man tidligere ikke ville have gjort, og man er desværre ikke bevidst om det.
 

Misbrug

Desværre er der eksempler på sekter, hvor der har været udøvet fysisk vold og seksuelle overgreb. Det seksuelle sker "som led i en proces". Sex demonstrerer magt, og magt er normalt det vigtigste for lederen. I en sekt opfinder lederen selv reglerne, og der er ingen autoritet over denne.

Misbrug, der forekommer i sekter eller lukkede grupper, er ofte ikke offentlig anerkendt. Børnemisbrug, vold, seksuel udnyttelse, arbejdsudnyttelse, økonomisk udnyttelse og psykisk og åndeligt misbrug er almindelige misbrug. Konsekvenserne for ofrene er for det meste fysiske, følelsesmæssige og økonomiske skader.
Sker lignende forhold i et sædvanligt parforhold, kan der fældes dom i henhold til §243, som blev indført i 2019. Men for at udøve sekterisme er det fortsat ikke muligt at blive dømt. Speramus' har gennem tiden forsøgt at hjælpe klienter med politianmeldelse af en sektleder, men der er endnu aldrig faldet dom. 

Uanset om der sker fysisk vold eller seksuelt misbrug, kan gruppedynamikken i værste fald bevirke, at en person mister sig selv. Der sker et åndeligt og psykologisk misbrug, hvor personen mister sin kritiske sans og blindt lader sig rive med for til sidst at komme helt derud, hvor han/hun ikke kan bunde. Det er oftest først nu, at personen indser, at der er noget rivende galt. Det er først nu, at ønsket om at forlade sekten, dukker op. Når en person vil forlade en sekt efter at have været medlem i mange år, siger de samtidig farvel til hele deres netværk. For mange kan dette være svært at overskue.
 

Tantramassage

Vær særlig opmærksom på tantramiljøet. I tantra hvor en mand masserer en kvindes yoni (sanskrit for det kvindelige kønsorgan) er der tale om sex, og er det oven i købet med hans lingham - altså hans penis, burde der ikke være tvivl om, at der er tale om to mennesker, der har sex, hvor det blot er den ene, der betaler for den andens ydelse (som regel med mindre det er to i et parforhold, der dyrker tantra). Det er også sex, selvom en kvinde får masseret sine kønsdele af en anden kvinde. I tantraens verden kalder man det massage. Tantramassage. Det ændrer ikke på, at det i sagens natur er sex, der foregår. Og er det ikke noget, som du har indvilliget i, er her tale om seksuelt overgreb.
 

Overgreb der er blevet normalt

Det kan for nogle være et vældigt overgreb, som med tiden bliver normalt - fordi de er blevet ufrivilligt indlemmet i tantra og på manipulerende vis, har fået forklaret, hvad det er. Der bliver ikke nævnt ordet sex. Befinder man sig i en sekt/ et fællesskab, hvor f.eks. tantra hersker, og er man tilmed isoleret på en måde, hvor det er begrænset, hvad man får af indtryk udefra, får man svært ved at skelne mellem, hvad der er godt og sundt for en. Fordi man ikke har noget at sammenligne med. Der er kun den situation, man er i. Man taler kun med de mennesker, som også er i fællesskabet, i sekten. Måske har man et arbejde man passer udenfor fællesskabet, men her taler de fleste jo arbejde, og holder arbejde og privatliv adskilt. Derfor får man ikke andres perspektiv. Det gør man kun, hvis man efterspørger det. Og går man rundt i sin egen boble, fordi man reelt set er blevet hjernevasket/forført, ja så føler man jo ikke behov for at få andres perspektiv på sit privatliv.
 

Kontrol

Udsættes du tilmed for kontrol og fastholdes i disse rammer og lever i den virkelighed, bliver det sandheden og din virkelighed, fordi du har ikke andre muligheder. Med andre ord, du bilder dig selv ind, at det her er sandt, at du er der af egen fri vilje, at du har kontrol over dit liv, at du selv har valgt at befinde dig i den situation. Men det har du ikke, for du er blevet ført bag lyset! Du befinder dig i en sekt. Et usundt fællesskab, hvor der manipuleres med dig, hvor andres budskaber bliver til dine, hvor andres sandheder, bliver din virkelighed.
 

Den uhyggelige virkelighed

Du synes, du har kontrol over dit liv for du har jo selv valgt at være i det tantriske miljø, du har selv valgt at være hos Scientology, du har selv valgt at være hos Hare Krishna, du har selv valgt at være i Jehovas vidner, du har selv valgt at være en del af...fyld selv ind, fordi det er væsentlig mere skræmmende at opdage, at du er underlagt en sektleders ramme og definition af virkeligheden.

Du kan også være en del af en sekt, selvom du ikke bor der. D​u kan sagtens blive kontrolleret og manipuleret med​, selvom du ikke bor i sekten, men bor et andet sted og blot kommer i sekten. ​Det er vigtigt at lytte til din egen mavefornemmelse/ stole på din egen intuition, hvis der er en fornemmelse af ubehag. Det kan være netop her, at din krop/ dit underbevidste/ din 6. sans/ din intuition forsøger at gøre dig opmærksom på, at der er noget galt. Det kan godt være, at det kun er dig, der føler ubehag, fordi det kun er dine grænser, der overskrides, og at alle andre i forsamlingen ser glade ud og har det godt, fordi deres grænser ikke er overskredet. Det er ikke til at vide. Koncentrer dig derfor om, hvordan du selv har det. Mærk efter. Er du lykkelig? Er du glad? Trives du? ​Er du i tvivl, kan det være godt at sætte ord på det, du føler og gøre det overfor et andet menneske, som kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv. Tal med andre som ikke er i samme segment, som det du befinder dig i. Her står jeg også til rådighed. 
 
 
 
Din vej ud af traumer - din hjælp
til en lys fremtid
 

Få hjælp

Hos Speramus tilbydes traumeforløsende hypnoterapi kombineret med kinesiologi og coaching for at finde din rette vej i livet.

Klinikken er beliggende i Gedved, Østjylland mellem Horsens og Skanderborg. Der tilbydes også digitale produkter til selvhypnose. 

Klinik SPERAMUS
Byskovsvej 3
8751 Gedved

Kontakt via formular eller E-mail:
speramus@speramus.dk
 
 
 
Offerrådgivningen - Rådgivning for Voldsramte
https://offerraadgivning.dk/

https://www.livslinien.dk/

Døgnlinie ring 1888
https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/

Joan-Søstrene
www.joan-soestrene.dk
Hvis du ønsker et længere forløb med samtaleterapi henviser Speramus til:
 
Autoriseret psykolog Line Dupont Line Dupont har specialiseret sig i at hjælpe mennesker, der har været i en sekt og deres pårørende. Hun tilbyder psykologsamtaler i Århus C. Der er også mulighed for Skypesamtaler. Line Dupont har ikke overenskomst med sygesikringen, hvorved det bliver ved egen betaling, hvis man vil bruge hendes hjælp.

Psykolog med mangeårig erfaring indenfor sekter Arthur Buchman tilbyder også professionel hjælp både på dansk og engelsk. Psychologist, psychotherapy in English and Danish. Gersonsvej 1, 2900 Hellerup, Denmark
 
Psykoterapeut tæt på Århus Steen Lindskrog
 
Speramus Marianne | Byskovsvej 3, Gedved - Danmark