FAKTA: Straffesag mod Tvind har stået på i 20 år
Vestre Landsret holdt onsdag 09. marts 2022 retsmøde om Mogens Amdi Petersen og andre fra inderkredsen i Tvind. I mange år har de været efterlyst i en straffesag om økonomisk kriminalitet. Ingen af de stævnede mødte op i retten. Vestre Landsret har afsagt kendelse om, at de tiltalte fortsat skal være varetægtsfængslet in absentia.
Tvind blev grundlagt i 1970 som et alternativ til de eksisterende skoler. Den Rejsende Højskole, Det Nødvendige Seminarium og en kæmpemæssig vindmølle i Ulfborg blev fikspunkterne.
Senere kom Ulandshjælp fra Folk til Folk og andre enheder til. Efterhånden brugte pressen ord som koncern og sekt om Tvind.
I Lærergruppen indbetalte medlemmer penge til en humanitær fond og trak det fra i skat.
I 2002 indledtes en straffesag mod stifteren Mogens Amdi Petersen og syv andre ved byretten i Ringkøbing. Tiltalen drejede sig om underslæb og skattesvig.
I 2006 blev alle frifundet - på nær Sten Byrner, der fik en betinget dom for underslæb. Anklagemyndigheden ankede, men alle undtagen Poul Jørgensen havde hurtigt forladt Danmark.
I en ankesag ved landsretten blev Poul Jørgensen i 2009 idømt fængsel i to år og seks måneder.
I marts 2013 reducerede anklagemyndigheden tiltalen.
I august 2013 besluttede landsretten at varetægtsfængsle Mogens Amdi Petersen, Kirsten Larsen, Marlene Gunst, Christie Pipps og Sten Byrner in absentia. Deres pas blev inddraget.
Mexico afviste i 2016 at udlevere Mogens Amdi Petersen.
Kilde: Ritzau
Tvind har været omstridt siden starten i 1970, men i de senere år har Tvind-koncernen ligget nærmest i slagsmål med mange parter.
Tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) blev manden, der første gang for alvor fik lov at tage kampen op med Tvind-koncernen. Det skete i 1996, da Vig Jensen fik kulegravet koncernens pengestrømme og konkluderede, at ministeriet ikke gav støtte til frie og selvstændige skoler, men til et imperium, hvor pengene blev kanaliseret til ofte uigennemskuelige formål, som ikke nødvendigvis havde med undervisning at gøre.
Han fik i Folketinget vedtaget særloven mod Tvind, der fratog 32 Tvind-skoler statsstøtten. Loven satte gang i et årelangt juridisk slagsmål, som stadig er i gang.
Tvind-skolerne fik i 1999 medhold af Højesteret i, at loven stred mod grundloven, men
dette har ikke medført, at skolerne har fået deres tilskud tilbage.
Som udløber af indgrebet mod skolerne har Tvind-koncernen i de senere år i høj grad satset på andre områder, for eksempel sociale opholdssteder for belastede børn og unge.
Amtsrådsforeningen kunne sidste efterår konstatere, at Tvind havde ansøgt amter over hele landet om at oprette omkring 30 institutioner for belastede børn oven i de institutioner, man i forvejen havde på området. Der er typisk tale om ansøgninger fra de bygninger, der tidligere har huset Tvind-skoler.
Udover aktiviteterne i Danmark, der også fortsat indbefatter indsamling af brugt tøj til støtte for fattige i ulandene, har Tvind-koncernen en lang række aktiviteter i forskellige lande.
Senest har Tvinds udenlandske aktiviteter været i fokus i forbindelse med en Tvind-farm i Zimbabwe, hvor man fik talt jordbesættere til at opgive besættelsen, samt lobbyarbejde i FN, hvor Tvind forsøger at få støtte til et stort AIDS-program.
Bag de mange aktiviteter har Tvind-koncernen desuden haft selskaberne Fælleseje og Estate, der har stået som ejere af de mange Tvind-ejendomme, samt fondene Spareforeningen, der har modtaget indskud fra Tvind-lærere, og den nu omstridte fond til støtte af humanitære formål til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet.
Kilde: DR
Seneste dom i sagen 9. marts 2022:
Link til DR om Tvind, hvorfra der kan downloades videoer om sekten:
BT om sekten:
