Den katolske kirke er en verdenskirke, der ser sig selv som bærer af budskabet om Jesus Kristus, som det er åbenbaret i Bibelen og i hele den kristne tradition.
På katolsk.dk kan man læse:
Alle troende er af Guds lov forpligtet til, hver på sin måde, at gøre bod. For at alle kan være fælles om en bestemt form for bod, har Kirken foreskrevet bodsdage og fastetid, hvor de troende ganske særligt vier sig til bøn, fromhedsøvelser og kærlighedsgerninger, fornægter sig selv ved mere trofast at opfylde deres forpligtelser og ved faste og afholdenhed.
Særlige oplysninger vedrørende fastetiden
Askeonsdag den 10. februar og langfredag den 25. marts, som i år indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. Disse to dage er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser.
At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.
Hvem er forpligtet?
Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfredag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år, er man også forpligtet til at faste. Forældre opfordres til at tale med deres børn og unge om betydningen af at overholde Kirkens bestemmelser på dette område og til at markere bods- og fastedage i familien.
Bodens sakramente
Fastetiden lægger særligt op til, at man gør brug af bodens sakramente. Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til en gang om året at skrifte de mindre alvorlige synder; men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv.
Modtagelse af den hellige kommunion
Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Altrets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden, hvor vi fejrer Kristi død og opstandelse og hans stadige nærvær iblandt os, medmindre der er en rimelig grund til at opfylde den på et andet tidspunkt. Påsketiden strækker sig fra påskenat til og med pinsedag.
Fredage er bodsdage
Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag, f.eks. ved at afholde sig fra anden føde, fra bestemte drikke eller fra andet, f.eks. fornøjelser, eller ved at øve særlige kærlighedsgerninger, bede mere og lignende. Denne frihed til selv at vælge formen for bodsøvelse må ikke føre til, at man tager fredagen som bodsdag mindre alvorlig. Vi bør passe på, at fredagens gamle karakter af bodsdag bliver overholdt for vort eget vedkommende. Det gælder også børnene og de unge.
Seksuelle overgreb
Der er desværre ikke usædvanligt, at man kan læse i pressen om seksuelle overgreb på børn i den katolske kirke.
"Pædofili har også fundet sted i den katolske kirke i Danmark, men biskoppen afviser at undersøge sagen nærmere". Det kunne man læse som overskrift i Kirsteligt dagblad i 2010. Læs artikelen her:
Den katolske kirke er stadig inficeret af op mod 8.000 pædofile præster, siger Pave Frans i opsigtsvækkende interview:
