🌿Speramus HypnoterapiEt trygt sted til indre forandring og frihed
Hos Speramus møder du en nærværende, respektfuld og tryg ramme, hvor der er plads til at arbejde med det, der er svært.
Måske føler du dig stresset, drænet for energi og har svært ved at mærke, hvad det egentlig er, du vil. Måske tvivler du mere og mere på dig selv, overtænker, overspiser, og sover dårligt.
Måske længes du efter mere ro, klarhed og kontakt til dig selv igen, så du igen kan føle, at det er dig, der styrer dit liv og ikke omgivelserne!
Når vi gennem længere tid tilsidesætter egne behov, bliver kroppen og hjernen stresset og går i alarmberedskab. Derfor har du svært ved at slappe af og sove om natten.
Terapien foregår i et trygt rum, hvor vi først arbejder med de overbevisninger, mønstre eller traumer, der står i vejen for, at du kan bevæge dig videre. Herefter skaber vi sammen klarhed og finder de ressourcer, der kan støtte dig i den retning, du ønsker for dit liv. For mange begynder forandringen allerede i det øjeblik, der bliver sat ord på det, der længe har været svært at stå alene med.
Mit mål er, at du kan stå stærkere i dig selv – med større bevidsthed, frihed og retning i dit liv.
Behandling af fysiske spændinger og ubalancer
Mange fysiske symptomer hænger sammen med stress, følelsesmæssige belastninger og uforløste traumer. Jeg tilbyder behandling, der skaber ro i nervesystemet og balance i kroppen. Typiske fysiske problematikker jeg arbejder med: • PTSD • Tinnitus, nakkesmerter og kæbesmerter • Migræne og spændingshovedpine • Hjertebanken og indre uro
Klinikken ligger i Gedved, Østjylland tæt på Horsens Nord afkørsel / Ejer Baunehøj.
Bedste hilsner Marianne Willert Lind
Kontakt og tidsbestilling
E-mail: speramus@outlook.dk 📞 Ønsker du en uforpligtende forsamtale, er du meget velkommen til at sende dit telefonnummer på sms 21683080 – så ringer jeg dig op hurtigst muligt.
Samtaler tilbydes efter aftale i rolige og fortrolige rammer i klinikken i Gedved.
Speramus Hypnoterapi Byskovsvej 3 8751 Gedved
Min tilgang
Jeg arbejder primært med hypnoterapi og hypnotiske teknikker kombineret med kropslige og regulerende metoder.
Min baggrund omfatter udover hypnoterapi bl.a. TFT (tankefeltterapi), coaching og kinesiologi, og jeg tilpasser altid forløbet til det enkelte menneske og det tempo, der føles trygt og meningsfuldt.
Alle behandlinger foregår med tøj på og har til formål at løsne spændinger, dæmpe smerter og skabe balance i krop og sind.
|